Department project list
Department of Agricultural Engineering
01/03/2005 - 31/12/2008
Projektet vil udvikle drift og design af biogasanl�g med henblik p� optimering af biogasproduktionen ved unders�gelser med fuldskala reaktorer under kontrollerede forhold. Der integreres forbehandling og efterbehandlingsteknologi i anl�gget, og design og drift af anl�gget udvikles med henblik p� at opn� optimal gasproduktion.
01/01/2004 - 31/12/2007
The overall aim of this research is to study the contribution of innovative technology to sustainable development of organic dairy production. As a case study, the use of an automatic milking system (AMS) in organic dairy production is chosen.
01/01/2004 - 31/12/2006
Projektet har til form�l at udnytte mulighederne for at styre redskaber meget pr�cist i forhold til planter�kker (4-5 cm). Fokus i projektet ligger i at opbygge et operativt fors�gsredskab, hvor de redskabsteknologiske foruds�tninger for at arbejde t�t p� afgr�der�kken analyseres og demonstreres. Det konkrete systemer testes i et dyrkningssystem med guler�dder, men redskabsprincippet vil kunne anvendes i mange andre r�kkekulturer.
01/01/2004 - 31/12/2006
Projektet udvikler tekniske muligheder til gennemf�relse af pl�jefri dyrkning under �kologiske forhold. Der fokuseres p� bek�mpelse af rodukrudt samt h�ndtering af efter- og mellemafgr�der. Projektet anvender 2 alternative dyrkningssystemer, et baseret p� et fler�rigt bundd�kke af kl�ver og et andet, baseret p� anvendelse af komposteret dybstr�else samt den st�rst mulige grad af mellem- og efterafgr�der.
01/01/2000 - 31/12/2010
Forskningscenter Bygholms ekspertise og faciliteter anvendes i samarbejde med landbrugsmaskinvirksomheder til fremme af produktudvikling samt ud fra afpr�vning af redskaber/maskiner til dokumentation af materiellets ydelse og funktion.
01/01/2003 - 31/12/2006
V�kstmilj�ets overordnede form�l er at styrke erhvervsudviklingen inden for fr�avl i Vestsj�lland og Storstr�ms Amt. For at sikre nyudvikling og kontinuerlig tilpasning af dyrknings- og produktionsteknik, er der etableret en r�kke forskningsprojekter indenfor omr�det fr�kvalitet, herunder mejet�rskning og teknik til rensning af fr�.
01/01/2004 - 31/12/2006
Projektet udvikler og implementerer den nyeste teknologi inden for �kologisk l�gdyrkning. Det indeb�rer anl�gning af faste bede/k�respor ved hj�lp af FTK-GPS-teknologi. Udvikling af et redskab, som udnytter de muligheder, der opn�s ved pr�cisionsstyring.
01/02/2005 - 31/12/2006
AgroBots vil gennem formidling af viden og forskningsresultater, afpr�vning af robotter og udstyr, og deltagernes samarbejde, bidrage til den igangv�rende og kommende udvikling indenfor udstyr til dyrkning af afgr�der, b�de indenfor det konventionelle landbrug, men ogs� indenfor �kologisk dyrkning og det nye marked for planter til medicinsk brug.
01/01/2003 - 31/12/2007
Programpakken �Sustainable technology in agriculture� er iv�rksat med henblik p� at �ge samarbejdet mellem de biologiske og de tekniske videnskaber og for at �ge samarbejdet mellem forskellige institutioner og grupper, der kan bidrage med udvikling indenfor b�redygtig teknologi indenfor jordbruget. I henhold til programskrivelse for forskningsprogrammet "B�redygtig teknologi i jordbruget" er det et vigtigt element, at der etableres netv�rk og forskeruddannelsesaktiviteter.
01/01/2003 - 31/12/2006
Den prim�re ide er at blive i stand til at gennemf�re en mission inden for et afgr�nset omr�de, ved hj�lp af en eller flere agenter, hvorp� der er monteret forskellige redskaber. Der udarbejdes en m�le- og pr�veudtagningsstrategi ud fra foruddefinerede m�ls�tninger s�som m�let�thed. Under naturlige forhold kan alt ikke planl�gges p� forh�nd. Derfor m� agenten konstant �ndre i ruteplanen efterh�nden, som den l�rer omgivelserne bedre at kende ved hj�lp af sensorer s�som radar- og visionsystemer. Det er imidlertid meget kompliceret at konstruere agenter, som kan opf�re sig intelligent eller rettere rationelt i et naturligt milj�, som for eksempel en mark.
01/01/2002 - 31/12/2006
Projektets vision er effektivt pr�cisionslandbrug, som i harmoni med naturen udnytter resurserne bedst muligt ved udend�rs planteproduktion. Dette kr�ver kontinuert selektiv og adaptiv kontrol af v�kst, ukrudt, sygdomme og skadedyr. Denne kontrol foruds�tter tilsvarende kontinuert overv�gning p� markerne med passende metoder til at m�le den aktuelle tilstand vedr�rende planterne og deres v�kst.
01/01/2002 - 31/12/2006
Today, the first step in substituting herbicides or decreasing herbicide inputs is mostly the use of hoeing. This operation has achieved a high level of automation, due to the attachment of optical row recognition systems for tool guidance to the hoe (Marchant, 1997; Pullen and Cowell, 2000; EcoDan, 2001; S�gaard and Olsen, 2000). These techniques increased work rates and economic efficiency, e.g. for weeding of sugar beets. But hoeing only treats up to 80% of the field surface and leaves out the area within the rows. Therefore, additional manual weeding or band spraying of herbicides is still required.
01/01/1970
Luftfysisk laboratorium er udformet og instrumenteret til at studere luftfordeling i og omkring bygninger. I laboratoriet udf�res udviklingsopgaver indenfor omr�det termisk klima og luftkvalitet. Forskningscenter Bygholm har siden midten af halvfjerdserne fortaget tekniske afpr�vninger og deltaget ved udvikling af ventilationsmateriel. Opgaver, der involverer anl�ggenes ventilationsydelse og energiforbrug gennemf�res fortrinsvis i ventilationspr�vestanden, hvor ydelser op til 55.000 m3/h kan fastl�gges ved forskellige differenstryk. Omfanget af aktiviteten afh�nger af rekvirenternes eftersp�rgsel og gennemf�res for kundens regning.
01/01/1970
Siden 1893 har der i statsligt regi, under forskellige forhold og betingelser (De statsunderst�ttede Redskabs- og Maskinpr�ver (1893-1914), Statens Redskabspr�ver (1914-1978), Statens Jordbrugstekniske Fors�g (1978-1994) og Forskningscenter Bygholm (1994-), v�ret udf�rt afpr�vning af jordbrugsteknik, hvor resultaterne publiceres i officielle pr�verapporter.
Fra 1970 har udstyr og ekspertise p� Forskningscenter Bygholm v�ret til r�dighed for fabrikanter, organisationer og myndigheder for rekvirerede opgaver, hvor resultaterne publiceres i interne rapporter, der er rekvirentens ejendom, og derfor ikke offentligg�res.
01/01/2004 - 01/01/2008
Videncentrets mission er forskning, udvikling, formidling og uddannelse indenfor teknologier, der kan bidrage til en optimal udnyttelse af g�dningens indhold af planten�ringsstoffer, kulstof og energi, og som samtidig reducerer p�virkningen af det omgivende milj�.
01/01/2006 - 31/12/2008
Inden for de seneste 20-30 �r er man i forbindelse med etablering af stalde til svine- og kv�gproduktion g�et fra konstruktioner med fast gulv til konstruktioner, hvor i det mindste en del af gulvet er udformet som spaltegulv. En moderne svinestald kan eksempelvis v�re udformet s�ledes, at gyllen opsamles i rummet under spalterne, hvorfra den udsluses periodisk. Denne udvikling har givet en v�sentlig arbejdslettelse, men har samtidig betydet, at de tidligere systemer, med adskillelse af animalsk aff�ring i ajle og staldg�dning, best�ende af f�ces, halm- og str�elsesrester, er blevet afl�st af systemer, hvor ajle, f�ces, halm- og str�elsesrester h�ndteres som et sammenblandet produkt, gylle.
01/01/2006 - 31/12/2008
Ny teknologi til gylle behandling forventes at kunne l�se en r�kke af de milj�m�ssige problemer, der er forbundet med anvendelsen af husdyrg�dning. Gylleseparation kan bidrage til harmoni mellem afgr�dens behov og husdyrg�dningsproduktion og til en mere pr�cis anvendelse af n�ringsstofferne ved eksport fra omr�der med stor husdyrproduktion til omr�der med mindre husdyrproduktion.
01/01/2004 - 31/12/2006
Landbruget er den prim�re kilde til ammoniak i atmosf�ren. Hovedparten af landbrugets udledning af ammoniak stammer fra husdyrproduktion, dvs. stalde, husdyrg�dningslagre og udbragt husdyrg�dning. Ammoniak er en forureningskomponent, der medf�rer n�ringsstofberigelse af natursystemer, der kun kan eksistere ved lav kv�lstofbelastning, og ammoniak oms�ttes i atmosf�ren og bidrager til kv�lstoftilf�rslen til havet.
01/01/2004 - 31/12/2007
Fremtidens biogasanl�g m� i langt h�jere grad forventes at v�re baseret p� husdyrg�dning som r�vare, end de nuv�rende anl�g er. Samtidig skal anl�gget v�re med til at sikre, at der sker en hensigtsm�ssig forvaltning af gyllen�ringsstoffer, s�ledes at der ikke er ubalance imellem f.eks. fosfor og kv�lstof. Gylleseparering kan medvirke til at l�se g�dningsproblemet, idet hovedparten af fosforen vil f�lge den faste fraktion, men hovedparten af kv�lstoffet vil v�re i den tynde, vandige fraktion.
01/01/2004 - 31/12/2006
I forbindelse med biomassefyrede kedler opst�r der ofte problemer med bel�gningsdannelser og korrosion i kedlen. En l�sning kunne v�re tilf�rsel af forskellige additiver til br�ndslet eller i fyrrummet. I projektet unders�ges muligheder for anvendelse af billige alternative additiver i form af diverse restprodukter som f.eks. mask, separeret gylle (humus), flyveaske m.m.
01/01/2004 - 31/12/2006
Anvendelse af halm i biogasanl�g kan v�re med til at reducere eller i bedste tilf�lde helt fjerne den �konomiske afh�ngighed af affaldstils�tning til biogasanl�g. Der er imidlertid er r�kke uafklarede forhold i forbindelse med udnyttelse af halm i biogasanl�g, herunder tilstr�kkelig sikkerhed og forudsigelighed mht. udbyttet, s�ledes at resultaterne vil kunne bruges som grundlag for investeringer p� biogasanl�g i fremtiden.
01/01/2003 - 31/12/2006
Gylleseparering formodes at kunne v�re en af metoderne til at afhj�lpe P-problemet i omr�der med intensivt husdyrhold. Det forventes, at separering af gylle p�virkes af �ndret fodring. Derfor vil projektet unders�ge effekten af foder�ndringer p� partikelst�rrelse og -sedimentering i gylle fra svin og kv�g fodret med forskellige P-strategier. Derudover vil separationseffekten ved behandling af nye, lave P-gylletyper blive bestemt for at vurdere, om effekten af separering p�virkes af dyrenes fodring. De fremstillede gyllefraktioner vil indg� i en delunders�gelse af lav-P gylles P-kvalitet og potentiel P-mobilitet.
01/01/2002 - 31/12/2006
Manual cleaning of livestock buildings, using high-pressure water technology, is one of the most tedious and health threatening tasks which is conducted by human labour. The cleaning process itself contributes to deterioration of the working environment due to stirring up dirt, micro organisms and water, which is inhaled by the operator. Consequently, the working conditions for personnel who are performing today�s cleaning of livestock buildings are essential to solve. Societies concerned about food safety and livestock welfare are other essential issues on modern farmers� agenda in the meet production.
01/01/2002 - 31/12/2006
Lugt- ammoniak- og st�vemission fra stalde er et problem, som naboer til svinestalde og det �vrige samfund kr�ver l�st i de kommende �r. Det sk�nnes, at over 90% af danske svine- og fjerkr�stalde er mekanisk ventilerede. Projektet foresl�r derfor et nyt koncept for en staldluftvasker, som best�r af to separate enheder: Absorptionskolonne og vandrensningsmodul.
01/01/1990 - 01/01/2010
P� danske landbrug anvendes i dag en r�kke maskiner og teknisk udstyr, hvor man ikke kender de arbejdsm�ssige p�virkninger p� brugeren. Dette g�lder b�de for nye teknikker og for teknikker, der har v�ret anvendt i flere �rtier.
01/01/2000 - 01/01/2010
Since middle of 1990, the Department of Agricultural Engineering (DIAS-Bygholm) has carried out a number of collaborative activities with the National Institute of Livestock and Grassland Science, NILGS (former The National Institute of Animal Industry, NIAI) and Rakuno Gakuen University (RGU) in Japan. So far, the activities have resulted in an exchange of visiting scientists, a manual for odour measurement and joint papers in proceedings from international seminars and international peer-reviewed articles.
01/01/2002 - 31/12/2006
Der forskes i forbedret design af stier og managementrutiner til l�sg�ende, diegivende s�er. M�let for det delprojektomr�de, som JBT er involveret i, er at forbedre so og pattegrises mulighed for termoregulering
01/05/2005 - 01/05/2006
Siden 2000 har der v�ret gennemf�rt fastliggende fors�g med forskellige redskabssystemer til pl�jefri dyrkning. Af resultaterne fremg�r det, at det er muligt at opn� udbytter, som er fuldt p� h�jde med resultater fra pl�jede systemer. P� baggrund af 5 �rs fors�gsresultater, er det relevant at udnytte de etablerede parceller i en tilpasset plan, hvor fors�gsparametrene �ndres fra prim�rt at omfatte forskellige maskinsystemer til at fokusere p� harveintensitet/anvendelse af glyphosat samt kombination af pl�jefri dyrkning med periodevis pl�jning.
01/05/2005 - 01/05/2006
Ved certificeret produktion registreres alle handlinger fra s�ning til h�st p� den enkelte mark, ligesom der benyttes en lagerjournal med registreringer vedr�rende t�rring og lagring. Ved brug af datasystemer kan en del af datagrundlaget for den certificerede produktion indsamles automatisk. Der er udviklet en r�kke sensorer, der kan m�le forskellige parametre under arbejdet i marken. Ved brug af tr�dl�s kommunikation bliver det lettere at overf�re data til en server, ligesom tr�dl�s kommunikation g�r det muligt at overv�ge behandlinger i marken samtidig med, at det foreg�r.
01/01/2006 - 31/12/2006
Danmarks JordbrugsForskning har etableret Videncenter for Husdyrg�dnings- og Biomasseteknologi, som er et netv�rk best�ende af Jysk-Fynske virksomheder, forskningsinstitutioner og universiteter. Netv�rkets mission er at formidle viden om teknologi til optimal h�ndtering af husdyrg�dning. I netv�rket er det besluttet at afholde en international konference (RAMIRAN 2006 - Technology for recycling of manure and organic waste in a whole-farm perspective)�i 2006 med deltagelse fra forskningsinstitutioner og virksomheder. Konferencen vil have deltagelse af forskere, virksomheder og r�dgivere fra Europa og Nordamerika.
01/08/2005 - 31/12/2007
Svin er sociale dyr, som helst �der sammen med flokf�ller (Giersing 1999), og af sundheds- og velf�rdsm�ssige grunde b�r alle svin i en flok have lige adgang til foder (Hassing og B�kbo 2002). Det kan da v�re n�dvendigt at have en �deplads pr. dyr til kornfoder, mens grovfoder kan gives efter �delyst. Dette g�lder is�r for dr�gtige s�er p� normfodring, sm�grise lige efter frav�nning og slagtesvin i den sidste del af opv�ksten, da disse opn�r den bedste k�dprocent ved restriktiv fodring (Strudsholm og Hermansen 2004). Fodring i �bne krybber er tidskr�vende, og foderspild kan give en u�nsket opformering af rotter og kragefugle, da disse er potentielle smitteb�rere (Lodal et al 2003). Ved fodring p� friland skal foderpladsen desuden flyttes j�vnligt for at undg� punktbelastning med n�ringsstoffer (Eriksen 2000).
01/08/2005 - 31/12/2007
Danske �kologiske frilandsgartnere anvender i dag 50-300 timer per hektar til manuel ukrudtslugning. Gennem automatisk regulering af en eksisterende kommerciel maskine, afvikles dette ofte belastende og omkostningstunge lugearbejde samtidig med, at fuldautomatiske registreringer vil medvirke til effektivt at implementere EU direktiv 178/2002 om sporbarheden i den prim�re produktion og dermed �ge f�devaresikkerheden i produktionsk�den.
Projektets form�l er at have en tilbeh�rspakke til en serieproduceret, kommercielt og robust redskabsb�rer, der muligg�r en automatisk udf�relse af ensidigt, gentaget lugearbejde hos frilandsgartnere.
01/08/2005 - 31/12/2007
Den daglige brug af IT vil fremover blive st�rkt p�virket af udviklingen indenfor anvendelsen af geografisk information og af navigationsinformation, og indenfor den sidste del sker der en n�rmest revolutionerende udvikling i Europa for tiden. De amerikanske GPS signaler (Global Positioning System) er i �r blevet udvidet med et europ�isk supplement EGNOS (European Geostationary Navigation Overlay System), som sikrer st�rre n�jagtighed og � ikke mindst � st�rre p�lidelighed.
R�kkevidden af denne udvikling vil v�re enorm. Den vil �ndre p� mange af samfundets funktioner i samspil med udviklingen i kommunikationssystemer, geografiske informationssystemer og miniaturiseringen af elektroniske systemer. Den vil p�virke s� varierede anvendelsesomr�der som transport (fly, skibe og biler), landbrug, milj�, udrykningstjenester, tjenester til mobiltelefoni og meget mere. Der er derfor brug for at demonstrere den udvikling i navigationsteknologi som sker nu, for at vurdere den i det s�rlige danske perspektiv med en allerede veludviklet infrastruktur; og der er brug for at skabe det kendskab til denne s�rlige anvendelse af IT systemer som g�r, at danske virksomheder i tide vil kunne etablere sig med konkurrence­dygtige produkter og services.
15/09/2005 - 31/12/2007
Udgangspunktet er etablerede samarbejder mellem partnerne bl.a. i netv�rket DaNet (www.danet.dk) om forskning i specielt IKT-teknologi i jordbruget. Netv�rket har afholdt f�lles temadage og workshops, der viser store muligheder f�r innovation og udvikling. Det har ogs� resulteret i givtige samarbejder med virksomheder om specifikke forskningsorienterede opgaver.
01/10/2005 - 31/12/2007
Ved at s�tte jorden op i kamme er det muligt at forbedrev�kstbetingelser og reducere tab af n�ringsstoffer. N�r jorden hyppes op i kamme, bliver den mest n�ringsrige jord i det �verste jordlag samlet i selve kammen. Kommer der nedb�r, vil overskydende vand i stort omfang l�be ned af kammene, og kv�lstof inde i selve kammen v�re beskyttet mod udvaskning. Perspektiverne ved dyrkning af afgr�der p� kamme er bl.a.:
- Mindre udvaskning af n�ringsstoffer.
- H�jere jordtemperatur og deraf hurtigere fremspiring
- Placering af n�ringsstoffer i kammen
- Mekanisk renholdelse i v�ksts�sonen
- H�jere udbytte.
01/01/2005 - 31/12/2008
Med det sigte at reducere n�ringsstof udledningen til milj�et, er der i aftalen om Vandmilj�plan III krav om harmoni mellem produktion af husdyr�g�dning og afgr�dernes behov for b�de kv�lstof og fosfor. Dette krav vil �ge eftersp�rgslen p� tekniske l�sninger af overskudsproblemer. Der er behov for at kunne separere gylle i en v�skefraktion med lavt planten�ringsindhold til lokalt brug og en-til-flere fraktioner med h�jt indhold af planten�rings�stoffer, der kan borttransporteres. Et effektivt separationssystem kan kun designes, hvis man kender: 1) de �nskede slutprodukter, 2) de potentielle separationsprocesser og teknologier og 3) de kemiske og fysiske karakteristika af gyllen.
01/01/2005 - 31/12/2008
I de senere �r er der udviklet forskellige metoder til behandling af husdyrg�dning med henblik p� at minimere milj�belastningen ved h�ndtering af husdyrg�dning, herunder neds�ttelse af NH3-tabet. Der er bl.a. tale om gylleseparering, afgasning af gylle i biogasanl�g samt en kombination af gylleseparering og biogas. Ved for�rsudbringning af g�dningsprodukter fra s�danne anl�g til etablerede vinterafgr�der, er det tidligere dokumenteret, at der er risiko for v�sentlig ammoniakemission.
01/01/2006 - 31/12/2010
The overall objective is to enhance the scientific research capacity in Vietnam for developing sustainable management and use of animal manure.
Animal manure is a valuable source of plant nutrients and a source of spreading of diseases. Further manure is also a potential hazard to the environment. The small producers are increasing their pig production significantly on properties with very little land, this will increase risks for an inefficient use of animal manure, for environmental pollutions and spreading of pathogens.
�
�
01/10/2005 - 31/12/2007
Stadig strammere milj�regler vil ogs� i fremtiden reducere anvendelsen af pesticider i forbindelse med plantebeskyttelse. Samtidig er der p� verdensplan et stigende behov for landbrugsafgr�der til brug for f�de, foder og industrielle anvendelser. Dette vil stille krav om stadig st�rre effektivitet i spr�jtearbejdet, s� en stadig st�rre del af de udspr�jtede midler virkelig rammer m�let og er effektive i plantebeskyttelsen.
01/01/2006 - 31/12/2007
I de Nordiske lande er der en r�kke biogasanl�g i drift, men disse anl�g anvender i overvejende grad husdyrg�dning og affaldsprodukter fra f�devareindustri mm. Energiindholdet i husdyrg�dning er imidlertid lavt og �konomien i anl�g, der anvender husdyrg�dning alene, er d�rlig. I fremtiden vil en udbygning med rentable biogasanl�g kunne sikres ved anvendelse af energiafgr�der samtidig med, at en r�kke natur- og milj�m�ssige hensyn kan tilgodeses.
01/01/2006 - 31/12/2009
I Pesticidplan 2004-2009 er m�ls�tningen at neds�tte behandlingshyppigheden fra de nuv�rende 2,18 til 1,7 inden 2009. I 2002 var behandlingshyppigheden 2,02, men i 2003 og 2004 steg behandlingshyppigheden til henholdsvis 2,17 og 2,18. Specielt forbruget af herbicider har vist sig vanskeligt at reducere. Det skyldes bl.a., at ikke-kemiske bek�mpelsesmetoder, som der tidligere var en del forventning til, har vist sig ikke at v�re konkurrencedygtige til kemisk bek�mpelse, hverken effektm�ssigt eller �konomisk. Endvidere er der i de senere �r v�ret en stigende interesse for reduceret jordbearbejdning, hvilket specielt i s�dskifter med meget vinters�d ofte resulterer i for�gede ukrudtsproblemer. En anden v�sentlig �rsag er, at der p� trods af en l�bende udvikling indenfor spr�jteteknologien ikke er sket teknologiske landvindinger, som i sig selv har gjort det muligt at reducere de anvendte doseringer. Der er derfor et specielt behov for at udvikle teknologier, som bryder med det hidtidige koncept med bredspr�jtning af hele marken.
01/01/2006 - 31/12/2009
Der er ofte manglende eller ringe viden om det reelle markudbytte i grovfoder. Det er med til at �ge usikkerheden om tabenes st�rrelse og n�ringsstof flowet gennem foderk�den. Et mere n�jagtigt kendskab til udbyttet vil kunne give bedre mulighed for at finde de led i k�den, hvor tabene er for store og samtidig give et bedre beslutningsgrundlag for �ndringer i forbindelse med dyrkning, h�st, lagring og fodring. Videreudvikling af eksisterende udbyttem�lere p� finsnittere med registrering af kvalitetsparametre, som f.eks. t�rstof- og proteinindhold, vil sammen med GPS-positionen give information om den eksakte kvalitet og m�ngde i en given position p� den enkelte mark.
01/01/2006 - 31/12/2008
Da der under vanskelige forhold har vist sig problemer med etablering af en �nsket afgr�de med visse former for jordbearbejdningsstrategier, er der behov for udvikling af et dynamisk planl�gningsv�rkt�j, der optimerer jordbearbejdning, planteetablering, valg af afgr�de og udnyttelse af maskiner ved at koble vejrprognoser, maskinkapacitet og viden fra fors�g med jordbearbejdning og s�ning p� forskellige jordtyper og tider.
01/01/2005 - 31/12/2008
En dybere forst�else af samspillet mellem biologiske, kemiske og fysiske faktorer i biogasreaktorer, kombineret med en bedre monitorering af procesparametre, vil kunne give et bedre grundlag for at styre processen mod et h�jere udbytte med f�rre sammenbrud.
Ved at udvikle metoder til at monitorere processen bedre, og ved at unders�ge forskellige opstillingsmuligheder og anvendelse af energiafgr�der, vil det blive unders�gt, om udbyttet af processen kan for�ges i forhold til det, der kendes i dag.
Ved at analysere batch- og reaktorfors�g med brug af bl.a. numeriske edb-modeller, vil effekten af de mekanismer, der forhindrer et optimalt biogasudbytte blive klarlagt og minimeret.
01/01/2006 - 31/12/2008
I Pesticidplan 2004-2009 vurderes det, at der ogs� efter �r 2009 vil v�re potentiale i besparelser i brugen af pesticider. Behandlingshyppigheden har i �rene fra 2000 til 2003 ligget p� cirka samme niveau, men m�ls�tningen for Pesticidplan 2004-2009 er at neds�tte behandlingshyppigheden, fra det nuv�rende 2,04 til 1,7. Derfor er der behov for alternative l�sninger for at kunne im�dekomme fremtidens udfordringer i at kombinere en rentabel produktion med �get f�devaresikkerhed. En indsats kunne v�re en spr�jteteknologisk udvikling der sikrer, at pesticiderne tildeles i rette m�ngde p� rette sted, uden at der samtidig sker un�dig tab til det omgivende milj�.
01/02/2006 - 31/12/2006
Projektets form�l er at forbedre m�lkeproducentens beslutningsgrundlag ved investering i ny teknologi samt afd�kke og fokusere omr�der, der kr�ver forskning og udvikling indenfor h�jteknologiske kv�gbrug.
30/04/2006 - 31/12/2007
Projektet indeholder udvikling af et biogasanl�g til h�ndtering af biomasse h�stet m�lrettet med henblik p� et pleje- og dyrkningskoncept for engarealer. Projektets udviklingsomr�der er dels anvendelse af biomasse fra engarealer til energim�ssige og �konomisk b�redygtige form�l og dels fremme af naturarealernes specifikke naturkvaliteter. Projektets m�lgruppe er myndigheder, ejere af biogasanl�g og lodsejere med b�de naturm�ssige og �konomiske interesser.
01/06/2006 - 31/12/2007
For at kunne fastholde eller evt. udvide husdyrproduktion i Danmark skal husdyrproducenterne opfylde stadig sk�rpede milj�krav. Herunder stilles der krav til harmoni mellem fosfor og kv�lstof i husdyrg�dningen og afgr�dens behov for fosfor og kv�lstof, og i visse omr�der vil der blive stillet s�rlige krav til reduktion af ammoniakfordampning.
Med henblik p� at optimere anvendelsen af husdyrg�dning, og derigennem ogs� minimere milj�belastningen ved h�ndtering af husdyrg�dning, er der udviklet forskellige gyllebehandlingsteknikker, her i blandt gylleseparering og bioafgasning.
01/06/2006 - 31/12/2009
Odor emissions from swine buildings have been the topic for many research projects. The focus has primarily been on identification of odorants at the source; measurements of odor emissions from livestock production facilities; air cleaning of exhaust air using e.g. biofilters and scrubbers; and atmospheric dispersion to the surroundings. The fact that the odor emission is dependent on air as transportation medium is far less investigated. Although the formation of important odorants is described in the literature, little is known about the dynamics of the formation and transport of odorants in the slurry.
The interaction between air movements in the room and in the slurry channel will affect the odorant concentration in the channel and in the room air. Better knowledge of the exchange mechanisms between air and the surfaces in the slurry channel and between air and soiled surfaces and animals in the room is needed.
This project will focus on ventilation effects on odor emissions with special emphasis on airflow patterns and odor mass transfer in the boundary layer in the slurry channel and mass diffusion mechanisms within the slurry.
01/03/2006 - 20/02/2010
We intend to develop and design separation concepts based on a thorough characterisation of the animal manure and knowledge about end use of products from separation. The whole farm concept is introduced by developing of a pig housing system with efficient under floor manure separation designed and managed so that odour and ammonia emissions are reduced significantly. This will improve the working environment and animal welfare inside housing units.
01/01/2005 - 31/12/2008
Smart environments represent the next evolutionary development step in building, utilities, industrial, home and transportation system automation. The information needed by smart environments is provided by distributed wireless sensor networks, which are responsible for sensing as well as for the first stages of the processing hierarchy. Finding the suitable model for wireless sensor networks and the suitable model for data propagation between nodes are becoming a challenge problem in recent years. Especially if it be considered in Ad hoc networks which the nodes are mobile and because of this mobility, the topology of network changes every second.
About DIAS
Departments & Centers
Employees